Gå til hovedindhold

Hvordan har du det?

Synes du, at hverdagen er svær? Er du ked af det, eller føler du, at der er negativ stemning derhjemme eller henne i skolen? Kan du ikke altid tale med dine forældre eller de andre voksne, som du kender? 

Så skal du læse med her:
For hvis der er noget, der er svært, skal du ikke stå alene med det. Det er faktisk slet ikke meningen. Det er vigtigt, at du rækker ud til voksne og fortæller om, hvordan du har det, så du kan få det bedre.  

Her i kommunen er der voksne, som meget gerne vil tale med dig og hjælpe med det, der er svært. Du kan også kontakte voksne, der arbejder i organisationer, der hjælper børn og unge med forskellige svære ting. 

Her på hjemmesiden kan du se, hvem du kan kontakte og hvordan. Klik lidt rundt, hvis du har lyst. 

Husk, at det aldrig er forkert at bede om hjælp, og at du ikke kan få det dårligere af at gøre det. 

Vejledning og rådgivning

For at få hjælp af kommunen, kan du ringe til:

• Rådgivningen på telefon: 40384864
eller på adressen: Sletteland 20, 2620 Albertslund

Telefonen er åben mandag til onsdag: 09:00-15:00, torsdag: 09:00-18:00 og fredag 09-13:00.

Rådgivningen er for alle børn og unge, og vi lytter til det, som du har på hjerte, uanset, hvad det er.

Du kan også få rådgivning og vejledning hos:

 • Familieafsnittet på telefon: 43686486

Mandag-onsdag: 9:00-13:00
Torsdag: 9:00-13:00 og 16:00-17:30
Fredag: 8:30-12:00

Alle børn og unge kan ringe til Familieafsnittet. Vi vil gerne tale med dig, uanset hvilken situation, du er i.