Ordbog

Når kommunen skal undersøge, hvordan man har det derhjemme, i skolen eller i sin fritid, kaldes det for en 'afdækning'. Det betyder, at kommunen spørger en og ens familie om, hvordan det går. De spørger måske også ens lærer eller pædagog. 

Man kan komme til en afhøring på politistationen, hvis man har: 1) lavet noget kriminelt, 2) set noget kriminelt eller 3) været udsat for noget kriminelt. 

Når man bliver afhørt af politiet, kan ens forældre tage med, og der er også en rådgiver fra kommunen med. Rådgiveren er med for at sikre, at man er okay under afhøringen og at ens rettigheder bliver overholdt.

Anbringelse er, når et barn eller en ung midlertidigt eller permanent skal bo et andet sted end hjemme hos sine forældre. Det kan være fordi, der er svære problemer derhjemme, og man derfor ikke har det godt der.

Hvis man bliver anbragt, kan det være hos en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem.

Anbringelse sker for at en til at få det bedre og få nødvendig omsorg, tryghed og støtte. Selvom man bliver anbragt, ser man stadig sin familie. Det kan fx være under samvær. Kommunen hjælper og passer også på ens familie, når man bliver anbragt og hjælper også med at aftale, at man stadig kan se hinanden.  

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp man kan få, lægger rådgiveren en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre og hvordan det skal ske. Det kaldes for 'barnets plan' eller 'ungeplanen'. 

Man har altid ret til at fortælle, hvad man synes, man har brug for. Og planen bliver ofte lagt sammen med dig og de voksne, som du bor sammen med.

Når man er til møde med kommunen, har man altid ret til at have en 'bisidder' med. En bisidder er en person, der kan hjælpe og støtte en til møderne. 

En bisidder skal være over 15 år, og man bestemmer selv, om man vil have en bisidder, og også hvem det skal være. Det kan være fx en lærer eller et familiemedlem. Man kan også få en professionel bisidder, fx gennem BørneTelefonen.

'Børnehuset' er et sted, hvor man kan blive afhørt af politiet, hvis man fx er blevet slået eller har oplevet at blive udsat for et overgreb. 
I Børnehuset kan man også komme hen for tale med fx en psykolog og en socialrådgiver. Man taler med psykologen eller socialrådgiveren for at finde ud af, hvordan man har det, og hvordan man får hjælp. 

De voksne, der i kommunen arbejder med at hjælp til børn, unge eller familier, der ikke har det godt, hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere.

Et 'børne- og ungeudvalg' er en gruppe af voksne, der arbejder sammen med kommunen. Hvis et barn eller en ung har det meget dårligt derhjemme, tilkaldes de og tager en beslutning om, hvad der skal gøres, for at hjælpe. Det kan fx være en beslutning om, at barnet eller den unge skal bo et andet sted for at få det bedre.

I børne- og ungeudvalget er der en dommer, to psykologer, to udvalgspersoner og en referent, der skriver ned, hvad der aftales.  

En børnefaglig undersøgelse er, når kommunen undersøger, hvordan man har det derhjemme, i skolen og i ens fritid, Når kommunen laver en børnefaglig undersøgelse er det fordi, der er nogle voksne, der er bekymrede for, om man er okay og gerne vil hjælpe en til at få det bedre, hvis man ikke er. Når kommunen laver undersøgelsen, vil de gerne stille forskellige spørgsmål om, hvordan det går.

En børnefaglig undersøgelse er lidt det samme som en "afdækning", som man kan læse om ovenfor, men bare lidt mere grundig.

Et børne- og ungehjem er et sted, hvor man kan bo, når man af forskellige grunde ikke kan være hjemme hos ens forældre.
På et børne- og ungehjem er der voksne, som passer på en døgnet rundt og sørger for, at man har det godt.
Man kan bo midlertidigt eller permanent på et børne- og ungehjem. Man bor der sammen med andre børn og unge. 

I Familieafsnittet arbejder der voksne, som hjælper børn og unge med at finde ud af, hvordan de har det. I Familieafsnittet tager de voksne også beslutninger om, hvad der skal til for at hjælpe barnet eller den unge. Det kan fx være, om man skal tilbydes en bestemt form for hjælp eller et forløb. 
Familieafsnittet er en del af Albertslund Kommune, og det er her børne- og ungerådgiverne hører til. 

Alle børn og unge må gerne kontakte Familieafsnittet. Familieafsnittet vil gerne hjælpe, hvis man har brug for at tale med en voksen.
Ring på telefonnummeret: 43686486 for at komme i kontakt.

Telefontiden er:
Mandag-onsdag: 9:00-13:00
Torsdag: 9:00-13:00 og 16:00-17:30
Fredag: 8:30-12:00

Hvis ens familie har det dårligt, kan man komme hen i Albertslunds Familiehus og få 'familiebehandling'. 
I familiebehandlingen prøver de voksne at hjælpe en og ens familie med at undersøge det, som er svært og prøver at gøre noget ved det.

I Familiehuset arbejder der voksne, der hjælpe familier, børn og unge i Albertslund med at få en svær hverdag til at fungere. De voksne er blandt andet familiebehandlere, terapeuter og psykologer. 
Man kan komme hen i Familiehuset, hvis man har brug for nogen at tale med eller har brug for hjælp til noget svært. 

I Familiehuset kan man blandt andet kontakte eller besøge Åben Anonym Rådgivning, som er et tilbud til alle børn og unge, der har brug for en voksen at tale med. 

Ring på telefon: 40384864 eller mødt op på adressen: Sletteland 20, 2620 Albertslund, hvis det er bedre. 

Rådgivningen er åben hver onsdag: 10:00-12:00 og hver torsdag: 16:00-18:00.

Forældremyndighed er det ansvar, som forældre har for deres børn. Ansvaret kan fx handle om at tage vigtige beslutninger for barnet eller den unge og sørge for, at man vokser op på en sund måde og udvikler sig.

At blive 'inddraget' betyder, at man skal spørges og at ens mening skal tælle med.
Hvis en børne- og ungerådgiver skal finde ud af, hvordan et barn eller en ung har det, skal han eller hun tale med barnet eller den unge, og lytte til det, der bliver fortalt. Det kaldes også, at barnet eller den unge har ret til at blive hørt.
Det betyder ikke, at man som barn eller ung altid selv kan bestemme, hvad der skal ske, for at man får det bedre, men at der altid skal lyttes til én.

'Støttende indsatser' er et fælles ord for den hjælp, en kommune kan beslutte at tilbyde til en eller ens familie. En indsats kan fx være at få timer hos en psykolog eller få tid sammen med en kontaktperson.

Opfølgning på indsats:
Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp man kan få af kommunen, skal rådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med en og den plan, som man har planlagt sammen. Med tiden kan det være, at man ændrer lidt i planen, for at den virker bedre. Når det sker, skal rådgiveren lytte til ens ønsker og behov. Dette kaldes for en 'opfølgning'.

Danmark er delt op i 98 områder, som man kalder for kommuner. I hver kommune er der voksne, der arbejder med, at tingene fungerer. De voksne i kommunen sørger blandt andet for at skolerne er åbne, at vejene bliver lavet og affaldet bliver hentet. De voksne i kommunen sørger også for at hjælpe børn og unge, der ikke har det godt.

Ifølge loven skal de voksne, der arbejder i kommunens Børne- og Familieafdeling undersøge, hvis nogen er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. De voksne skal finde ud af, om barnet eller den unge har brug for hjælp, og de skal også hjælpe, hvis der er brug for det.
I Albertslund Kommune er det Familieafsnittet og Familiehuset, der hjælper børn og unge.

En kontaktperson er en voksen person fra kommunen, som man kan tale med, hvis man har det svært. Det er en selv og kommunen, der sammen har aftalt, at man kan tale med en kontaktperson. 
Kontaktpersoner taler med mange børn og unge, og derfor har de stor erfaring med at tale med børn og unge om de svære udfordringer, som man kan have. 

På et 'netværksmøde' mødes børne- og ungerådgiveren med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge. Det er fx familiemedlemmer, lærere fra skolen eller studiet og pædagoger fra fritids- eller ungdomsklubben. Nogle gange vil barnet eller den unge også være med til mødet sammen med sin bisidder.

En plejefamilie er en familie, som tager sig af en, hvis man ikke kan bo hjemme hos ens egne forældre. Man kan bo hos en plejefamilie midlertidigt eller permanent. Plejefamilien skal give en et trygt og kærligt hjem, så man kan vokse op og udvikle sig.
Man kan stadig se sin biologiske familie, selvom man bor hos en plejefamilie i hverdagen.

Som barn og ung har man rettigheder, hvis man har en sag i kommunen. Man har fx ret til at blive spurgt, hvad man selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Man har også altid ret til at se ens egen sag. Det kalder man 'retten til aktindsigt'. 

Når man får hjælp af kommunen, får man 'en sag'. Man kalder det 'en sag', når børne- og ungerådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan et barn eller en ung har det. Alt det, som rådgiveren får af vide, skriver han/hun ned i ens 'sag'. 

Det vil sige, at en 'sag' er en samling af papirer eller filer på en computer med informationer om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der er blevet taget i forhold til en. Et andet ord for ens 'sag' er 'journal'. Man har altid ret til at se ens egen sag og læse, hvad der står.

'Samtykke' betyder, at man siger ja til noget eller give tilladelse til noget. Det er vigtigt at forstå og få forklaret af de voksne, hvad man siger ja til. Hvis man er i tvivl eller ikke ønsker at sige ja/give samtykke til noget, har man altid ret til at sige nej.

Samvær betyder 'at være sammen' og tilbringe tid med hinanden. 
Det kan være at lave noget med sine forældre eller andre familiemedlemmer, som fx at spille spil, gå en tur eller tage i biografen.
Taler kommunen om samvær, er det typisk, fordi man ikke bor sammen med sin familie i hverdagen.

En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan fx være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo.

I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt. Det skal de, fordi kommunen kan hjælpe barnet, den unge eller ens familie med at få det bedre.